Gode ideer kommer nogen gange lidt for sent - således også i dette tilfælde: da jeg stod i badet i går morges, slog det mig, at det ku være rigtig spændende at lave en "exit poll", altså spørge de mennesker, der lige er kommet ud af valglokalet, om deres valgadfærd. Min "exit poll" skulle selvfølgelig prøve at afklare om den politiske kommunikation på nettet havde haft nogen betydning for hvor de satte deres kryds. Så det besluttede jeg mig til at gøre! Jeg fik hurtigt konstrueret et spørgeskema, testet det på par kollegaer og så prøvede jeg selv mellem 17 og 18 (på mit eget valgsted på Østerbro) at shanghaie respondenter, med det resultat, at jeg kun nåede at få spurgt/uddelt spørgeskemaer til 40 mennesker . Så mine tal er langt fra statistisk valide (men dog rimeligt repræsentativt fordelt på mænd/kvinder og aldersgrupper), men jeg synes selvfølgelig, de er interessante som en mulig indikation på hvad nettet har betydet for folks valg:
Jeg spurgte: "Har information, videoer, blogs, netfællesskaber, test el. lign som du har set eller fundet på internettet haft indflydelse på hvor du har sat dit kryds i dag?" Svarmuligheden var (5-punkts Lickert-skala): ingen betydning, lidt betydning, nogen betydning, stor betydning, afgørende betydning.
Jeg fik følgende svar:
29 svarede at nettet ingen betydning havde haft (72,5%)
3 svarede at nettet havde haft lidt betydning (7,5%)
7 svarede at nettet havde haft nogen betydning(17,5%)
1 svarede at nettet havde haft stor betydning (2,5%)
0 svarede at nettet havde haft afgørende betydning(0%)
Jeg spurgte dem også om de havde opsøgt og/eller læst en politikers blog under valget (de kunne her kun svare ja/nej), og det var der faktisk 9 (22,5%) der svarede ja til (inkl. 4 af dem, der mente at nettet ingen betydning havde haft for deres kryds). Det er et noget mere positivt tal end vores undersøgelse i 2005, hvor kun 5%af ca 110 adspurgte danskere havde set en blog eller vidste hvad de var (igår var der ikke en eneste der spurgte mig om hvad en blog var).
Så man må konkludere, at et ret stort flertal af de adspurgte danskere (over 70%) mener at information osv. på nettet overhovedet ingen betydning har haft for deres valg. Samtidig tyder tallene på at næsten 30% af de adspurgte mener at nettet har haft mellem lidt og stor betydning for deres valg - så man må gå ud fra, at de altså aktivt har brugt (og opsøgt) nettet i valgkampen.
Jeg spurgte dem også hvilken type websites, de så på under valget, det vender jeg tilbage til.
Fordelingen på aldersgrupper og køn er iøvrigt:
18-25 år: 9
26-35 år: 9
36-45 år: 8
46-55 år: 8
56-65 år: 6
Den yngste der svarede var 18 og den ældste 65.
17 mænd og 23 kvinder svarede.
onsdag den 14. november 2007
mandag den 12. november 2007
Partitilgang (supportere) på Facebook under valget
Her i valgets slutfase er hermed mit første forsøg på at lave en graf via et Microsoft Excel regneark. Jeg har dag for dag her under valgkampen noteret antallet af supportere til de forskellige partier på Facebook*. Alle partier undtagen Dansk Folkeparti har været repræsenteret derinde. Kristendemokraterne (orange linje) har næsten hele tiden haft mellem 18-26 supportere, de andre partiere har "hentet" mellem 200-400 supportere, og så er der SF (turkis linje), der af en grund, jeg endnu ikke kan pege på (andet end viral markedsføring og en klar dominans af SF'ere blandt dem, der demografisk vælger at bruge Facebook?) meget hurtigt overgik de andre partier i tal og her i aften er oppe på 2117 supportere.
Her er et større billede.
Hvad man kan tolke ud af grafen, ved jeg ikke, udover at at fordelingen på politiske partier generelt lader til at være ret jævnt fordelt. Så ser man bort fra SF-supporterne er Facebook hverken specielt venstre- eller højreorienteret. Og det er de siddende partier, der er mest synlige.
A: rød linje
B: pink
C: lysegrøn
F: turkis
K: orange
V: klar blå
Y: lila
Ø: mørkegrøn
(* dog med undtagelse af d. 9. november hvor jeg ikke noterede og derfor har taget et middeltal mellem d. 8 og 10. november - og A og F var endnu ikke registreret ordentligt d 24. hvorfor jeg også har anført et anslået middeltal der)
Graf for Helle og Anders' "venner" følger.
Her er et større billede.
Hvad man kan tolke ud af grafen, ved jeg ikke, udover at at fordelingen på politiske partier generelt lader til at være ret jævnt fordelt. Så ser man bort fra SF-supporterne er Facebook hverken specielt venstre- eller højreorienteret. Og det er de siddende partier, der er mest synlige.
A: rød linje
B: pink
C: lysegrøn
F: turkis
K: orange
V: klar blå
Y: lila
Ø: mørkegrøn
(* dog med undtagelse af d. 9. november hvor jeg ikke noterede og derfor har taget et middeltal mellem d. 8 og 10. november - og A og F var endnu ikke registreret ordentligt d 24. hvorfor jeg også har anført et anslået middeltal der)
Graf for Helle og Anders' "venner" følger.
søndag den 11. november 2007
TVA på besøg: "hvem fører valget på nettet"?
Jeg er lige blevet interviewet af DR TV-Avisen der var på besøg for at høre lidt nærmere om hvordan jeg vurderer valgkampen på nettet. Spørgsmålet om "hvordan det så er gået med valget på nettet" er ekstremt interessant men også komplekst (det skal jeg jo næsten sige som forsker, men jeg mener det faktisk også..!).
Der er f.eks. ingen tvivl om at nettet, set i forhold til sidste valgkamp, ved denne valgkamp i høj grad er blevet erobret og brugt af de politiske partier, og flere af partiernes pressemedarbejdere har direkte sagt, at de i forbindelse med denne valgkamp har brugt en væsentlig del af deres kampagnebudget på online aktiviteter (cf også denne artikel i Metro). Men fungerer satsningen i form af øget opmærksomhed og aktivitet - og vel i sidste ende ved at flytte stemmer? Det er svært at sige, så længe vi ikke ved noget om i hvor høj grad netaktiviterne reelt set har været med til eller kan flytte stemmer - men Computerworlds og User Needs survey af 1300 danskere i denne uge viste dog, at , 12% af de adspurgte mente at nettet havde størst betydning for hvor de sætter deres kryds og det er jo trods nogen).
Skal man imidlertid vurdere ud fra vælgeraktivitet som parameter, så tyder det forholdsvis lave antal visninger af youtube videoer, det lave antal af kommentarer på blogs, og den ret lave tilslutning til partiernes og kandidaternes support-grupper på Facebook på, at der umiddelbart ikke er overvældende mange brugere, der følger trang til at kommunikere med - eller relatere til - politikerne i cyberspace . Dog med undtagelse af Radikale.net, der lader til at have ramt rigtigt med deres satsning på et "fladt" debatforum, der er åbent for alle interesseret i at debattere radikal politik - der findes pt. 848 profiler derinde).
Derimod har avisernes onlineudgaver fået rigtig mange besøg og øget trafik i forbindelse med valget (ifølge tal fra FDIM), så det tyder på , at også på nettet søger vælgerne de store, kendte mediekanaler for at følge med i valget. Også mediesitenes "valgmaskiner", hvor vælgerne kan tjekke hvilke kandidater og/eller partier de er tættest på i synspunkter, lader til at være vældigt populære, jeg har ihvertfald bemærket at "Hvilket parti er du enig med" jævnt hen har været den mest viste side på Politiken de sidste par uger (valgmaskinere var også meget populære i Finland i forbindelse med deres valg tidligere på året, fortæller en kollega mig).
Så er der spørgsmålet om "hvem der fører valgkampen på nettet" - hvordan vurderer man så det? Hvis man ser på partiernes egen aktivitet, så er der ingen tvivl om at SF dominerer på flere områder: Villy har bannerreklamer overalt, der er flest SF'ere der blogger (fordelt på partier) og der er også langt den største tilslutning til SF's gruppe på Facebook (næsten 2200 "supportere", hvor de andre partier typisk har mellem 200 og 400).
Men et parti som Venstre er også godt med - ihvertfald skriver Lars Løkke Rasmussen i et indlæg på Venstres website d. 4. november, at over 750.000 danskere hver dag ser Venstre TV - hvilket jo må siges at være et imponerende tal (også genereret gennem klik på bannerreklamer regner jeg med) -og ifølge overskrift.dks undersøgelse af omtale i blogosfæren, så er der ingen tvivl om at Anders Fogh Rasmussen er den mest omtalte politiker (også af oppositionspartierne) i den danske blogosfære. Helle Thorning-Schmidt har fået rigtig mange (gode) kommentarer til sine forholdsvis få blog-indlæg, så det tyder ihvertfald på at hendes site bliver besøgt og læst en del (ikke mindst, hvis man som tommelfingerregel siger at det faktisk kun er 10% af brugerne, der er aktive med kommenterer o.lign).
Enhedslistens "Hvorfor har vi ingen Zlatan" video har fået over 64.000 visninger hvilket er i tusindvis flere visninger end mange af de andre valgvideoer, der ligger derude - og man kan se i kommentarene til videoen, at den faktisk også har generet en livlig diskussion. Og så er der enkeltpersonerne som f.ek.s Lars Kolind fra Ny Alliance, der længe har været aktiv på nettet, og som skriver et sted, at han får 1000 besøgende om dagen på sin blog - eller Bent Soelberg, der fik masser af omtale med hans "kun virtuelle valgkampagne" (her fristes jeg så til at indskyde, at jeg faktisk også har set ham på en helt almindelig valgplakat nede på Kalvebod Brygge... - men meta-kampagnen har virket!). Med andre ord, mange partier (og enkeltpersoner) lader til at have en vis succes med nogle af deres tiltag, omend ikke med alle, så succesvurderingen afhænger også af præcis hvilket netgenre og/eller sted man ser på.
Ser man på de mere uformelle grupper på Facebook som gruppen "Kan jeg finde 100.000 vælgere der vil af med Anders Fogh", har den idag næsten 20.000 "supportere", hvilket er langt flere end gruppen "Kan jeg finde 100.001 vælgere der ikke vil have Helle Thorning-Schmidt" som statsminister (der har omkring 2500). På den anden side, så har profilen Anders Fogh siden d. 2. november haft flere "venner" end Helle Thorning-Schmidt (tallet er her til aften AF: 3327 og HTS: 2719). Generelt skal man nok tage aktiviteten på Facebook med et gran salt, men det er dog ret bemærkelsesværdigt, at antallet af medlemmer i Facebooks "Danmark-netværk" er steget eksplosivt den sidste måneds tid, så der nu er mindst 136.000 danske profiler på sitet, svarende til ca 2,5% af danskerne, så det er jo faktisk en pæn sjat vælgere, man kan træffe derinde.
Så hvis jeg skal opsummere, hvad jeg har bemærket af aktivitet, visninger og tiltag, så tror jeg, at selv jeg, som det diplomatiske menneske jeg forsøger at være, med et vist belæg kan sige, at det lader til at være oppositionen (her forstået som BAFØ), der "dominerer valgkampen" på nettet i form af aktivitet og vælgertilslutning, hvilket iøvrigt er meget godt i tråd med hvad andre akademikere tidligere har observeret - det er typisk "the challengers", der er mest aktive online. Men den siddende regerings websites m.v. er nok mindst lige så besøgte og deres politikere ihvertfald mindst (eller mere) lige så omtalte og søgte.
Der er f.eks. ingen tvivl om at nettet, set i forhold til sidste valgkamp, ved denne valgkamp i høj grad er blevet erobret og brugt af de politiske partier, og flere af partiernes pressemedarbejdere har direkte sagt, at de i forbindelse med denne valgkamp har brugt en væsentlig del af deres kampagnebudget på online aktiviteter (cf også denne artikel i Metro). Men fungerer satsningen i form af øget opmærksomhed og aktivitet - og vel i sidste ende ved at flytte stemmer? Det er svært at sige, så længe vi ikke ved noget om i hvor høj grad netaktiviterne reelt set har været med til eller kan flytte stemmer - men Computerworlds og User Needs survey af 1300 danskere i denne uge viste dog, at , 12% af de adspurgte mente at nettet havde størst betydning for hvor de sætter deres kryds og det er jo trods nogen).
Skal man imidlertid vurdere ud fra vælgeraktivitet som parameter, så tyder det forholdsvis lave antal visninger af youtube videoer, det lave antal af kommentarer på blogs, og den ret lave tilslutning til partiernes og kandidaternes support-grupper på Facebook på, at der umiddelbart ikke er overvældende mange brugere, der følger trang til at kommunikere med - eller relatere til - politikerne i cyberspace . Dog med undtagelse af Radikale.net, der lader til at have ramt rigtigt med deres satsning på et "fladt" debatforum, der er åbent for alle interesseret i at debattere radikal politik - der findes pt. 848 profiler derinde).
Derimod har avisernes onlineudgaver fået rigtig mange besøg og øget trafik i forbindelse med valget (ifølge tal fra FDIM), så det tyder på , at også på nettet søger vælgerne de store, kendte mediekanaler for at følge med i valget. Også mediesitenes "valgmaskiner", hvor vælgerne kan tjekke hvilke kandidater og/eller partier de er tættest på i synspunkter, lader til at være vældigt populære, jeg har ihvertfald bemærket at "Hvilket parti er du enig med" jævnt hen har været den mest viste side på Politiken de sidste par uger (valgmaskinere var også meget populære i Finland i forbindelse med deres valg tidligere på året, fortæller en kollega mig).
Så er der spørgsmålet om "hvem der fører valgkampen på nettet" - hvordan vurderer man så det? Hvis man ser på partiernes egen aktivitet, så er der ingen tvivl om at SF dominerer på flere områder: Villy har bannerreklamer overalt, der er flest SF'ere der blogger (fordelt på partier) og der er også langt den største tilslutning til SF's gruppe på Facebook (næsten 2200 "supportere", hvor de andre partier typisk har mellem 200 og 400).
Men et parti som Venstre er også godt med - ihvertfald skriver Lars Løkke Rasmussen i et indlæg på Venstres website d. 4. november, at over 750.000 danskere hver dag ser Venstre TV - hvilket jo må siges at være et imponerende tal (også genereret gennem klik på bannerreklamer regner jeg med) -og ifølge overskrift.dks undersøgelse af omtale i blogosfæren, så er der ingen tvivl om at Anders Fogh Rasmussen er den mest omtalte politiker (også af oppositionspartierne) i den danske blogosfære. Helle Thorning-Schmidt har fået rigtig mange (gode) kommentarer til sine forholdsvis få blog-indlæg, så det tyder ihvertfald på at hendes site bliver besøgt og læst en del (ikke mindst, hvis man som tommelfingerregel siger at det faktisk kun er 10% af brugerne, der er aktive med kommenterer o.lign).
Enhedslistens "Hvorfor har vi ingen Zlatan" video har fået over 64.000 visninger hvilket er i tusindvis flere visninger end mange af de andre valgvideoer, der ligger derude - og man kan se i kommentarene til videoen, at den faktisk også har generet en livlig diskussion. Og så er der enkeltpersonerne som f.ek.s Lars Kolind fra Ny Alliance, der længe har været aktiv på nettet, og som skriver et sted, at han får 1000 besøgende om dagen på sin blog - eller Bent Soelberg, der fik masser af omtale med hans "kun virtuelle valgkampagne" (her fristes jeg så til at indskyde, at jeg faktisk også har set ham på en helt almindelig valgplakat nede på Kalvebod Brygge... - men meta-kampagnen har virket!). Med andre ord, mange partier (og enkeltpersoner) lader til at have en vis succes med nogle af deres tiltag, omend ikke med alle, så succesvurderingen afhænger også af præcis hvilket netgenre og/eller sted man ser på.
Ser man på de mere uformelle grupper på Facebook som gruppen "Kan jeg finde 100.000 vælgere der vil af med Anders Fogh", har den idag næsten 20.000 "supportere", hvilket er langt flere end gruppen "Kan jeg finde 100.001 vælgere der ikke vil have Helle Thorning-Schmidt" som statsminister (der har omkring 2500). På den anden side, så har profilen Anders Fogh siden d. 2. november haft flere "venner" end Helle Thorning-Schmidt (tallet er her til aften AF: 3327 og HTS: 2719). Generelt skal man nok tage aktiviteten på Facebook med et gran salt, men det er dog ret bemærkelsesværdigt, at antallet af medlemmer i Facebooks "Danmark-netværk" er steget eksplosivt den sidste måneds tid, så der nu er mindst 136.000 danske profiler på sitet, svarende til ca 2,5% af danskerne, så det er jo faktisk en pæn sjat vælgere, man kan træffe derinde.
Så hvis jeg skal opsummere, hvad jeg har bemærket af aktivitet, visninger og tiltag, så tror jeg, at selv jeg, som det diplomatiske menneske jeg forsøger at være, med et vist belæg kan sige, at det lader til at være oppositionen (her forstået som BAFØ), der "dominerer valgkampen" på nettet i form af aktivitet og vælgertilslutning, hvilket iøvrigt er meget godt i tråd med hvad andre akademikere tidligere har observeret - det er typisk "the challengers", der er mest aktive online. Men den siddende regerings websites m.v. er nok mindst lige så besøgte og deres politikere ihvertfald mindst (eller mere) lige så omtalte og søgte.
lørdag den 10. november 2007
Mit feed virker igen...
..det viste sig, jeg ikke havde opdateret stien til det, efter at jeg har flyttet server på mit webhotel.
Feed: http://www.klastrup.dk/walgblog/atom.xml
Feed: http://www.klastrup.dk/walgblog/atom.xml
fredag den 9. november 2007
Mange flere politikere blogger ved dette valg!
Nu har min fantastiske studentermedhjælp Stine Engemand, med megen energi og meget lidt nattesøvn gået hele listen af de 808 opstillede folketingskandidater igennem for at finde ud af hvor mange af dem, der aktivt blogger, deriblandt dem som ikke bliver "fanget" af overskrift.dks feed. Hun har klikket sig frem til et overraskende tal: det er faktisk hele 249 politikere, der blogger i forbindelse med dette valg - eller ca 30% af de opstillede kandidater. Der er altså tale om en næsten fem-dobling i forhold til antallet af kandidater, der bloggede i 2005 (52)!
Fordelingen på partier ser cirka sådan ud (med forbehold for mindre justeringer, når jeg har fintalt):
A: 38 bloggere
B: 36 bloggere
C: 33 bloggere
F: 59 bloggere
K: 10 bloggere
O: 8 bloggere
V: 35 bloggere
Y: 21 bloggere
Ø: 8 bloggere
hertil kommer adskillige andre tiltag som "dag-til-dag" dagbøger, mobilbesked-blogging o.lign som en mindre gruppe politiker benytter sig af, så selvom de ikke decideret blogger, er de aktive på deres websites næsten dagligt.
Antal siddende kandidater, der blogger: 75
Antal nyopstillede kandidater, der blogger: 174
Nu glæder vi os rigtig meget til for alvor at gå bloggene igennem og se hvor meget de blogger, og hvor meget f.eks. kommentarfunktionen er blevet brugt.
Fordelingen på partier ser cirka sådan ud (med forbehold for mindre justeringer, når jeg har fintalt):
A: 38 bloggere
B: 36 bloggere
C: 33 bloggere
F: 59 bloggere
K: 10 bloggere
O: 8 bloggere
V: 35 bloggere
Y: 21 bloggere
Ø: 8 bloggere
hertil kommer adskillige andre tiltag som "dag-til-dag" dagbøger, mobilbesked-blogging o.lign som en mindre gruppe politiker benytter sig af, så selvom de ikke decideret blogger, er de aktive på deres websites næsten dagligt.
Antal siddende kandidater, der blogger: 75
Antal nyopstillede kandidater, der blogger: 174
Nu glæder vi os rigtig meget til for alvor at gå bloggene igennem og se hvor meget de blogger, og hvor meget f.eks. kommentarfunktionen er blevet brugt.
Akademiske kilder om politisk kommunikation, blogs m.v. på nettet
Stefan på overskrift.dk er faldet over kursusbloggen Politisk Kommunikation på Internettet, hvor Jens Hoffs studerende anmelder forskellige politikeres websites og blogs, både før og efter valgkampen.
Der er faktisk endnu ikke publiceret så mange undersøgelser om brugen af f.eks. blogs i enkelte lands valgkampe, men jeg har inden for det sidste stykke tid opstøvet følgende artikler:
Gulati, J. Girish & Williams, Christine: "Closing the Gap, Raising the Bar: Candidate Web Site Communication in the 2006 Campaigns for Congress", Social Science Computing Review 2007, nr 25 (kan pt. downloades gratis fra Sage Journals Online hvis man opretter sig som bruger)
Stanyer, James: "Online Campaign Communication and the Phenomenon of Blogging - an Analysis of the weblogs during the 2005 British general election campaign"
Albrecht, Steffen, Lübcke Maren og Rasco Hartig-Perschke "Weblog Campaigning in the German Bundestag Election 2005", Social Science Computing Review 2007, nr 25.
Sanz Pinar, Maria Jesus: "Weblogs as a subgenre of political communication/marketing" i Revista de Linguistica y Lenguas Aplicadas, vol 2, 2007
Lawson-Borders, Gracis & Kirk, Rita: "Blogs in Campaign Communication", American Behavioral Scientist 2005, nr 45
Elmer, Greg et al: "Election Bloggers: Methods for determning political influence". First Monday, issue 12, 4, 2007.
Gill, Kathy: "How can we measure the influence of the blogosphere?" WWW2004 Conference, May 17–22, 2004
Og så vil jeg også gerne opmærksom på min tysk-australske kollegas Axel Brun, der forsker i valgkommunikation, blog-impact og citizen journalism, og i den forbindelse også har været aktiv i skabelsen af et "citizen journalism" website, der kreds for kreds dækker det australske valg, YouDecide2007. Se mere på hans Snurblog.
Sidst, men ikke mindst, forventer jeg meget af en akademisk konference, der finder sted i England til foråret og simpelthen har titlen: Politics & Web 2.0.
Der er faktisk endnu ikke publiceret så mange undersøgelser om brugen af f.eks. blogs i enkelte lands valgkampe, men jeg har inden for det sidste stykke tid opstøvet følgende artikler:
Gulati, J. Girish & Williams, Christine: "Closing the Gap, Raising the Bar: Candidate Web Site Communication in the 2006 Campaigns for Congress", Social Science Computing Review 2007, nr 25 (kan pt. downloades gratis fra Sage Journals Online hvis man opretter sig som bruger)
Stanyer, James: "Online Campaign Communication and the Phenomenon of Blogging - an Analysis of the weblogs during the 2005 British general election campaign"
Albrecht, Steffen, Lübcke Maren og Rasco Hartig-Perschke "Weblog Campaigning in the German Bundestag Election 2005", Social Science Computing Review 2007, nr 25.
Sanz Pinar, Maria Jesus: "Weblogs as a subgenre of political communication/marketing" i Revista de Linguistica y Lenguas Aplicadas, vol 2, 2007
Lawson-Borders, Gracis & Kirk, Rita: "Blogs in Campaign Communication", American Behavioral Scientist 2005, nr 45
Elmer, Greg et al: "Election Bloggers: Methods for determning political influence". First Monday, issue 12, 4, 2007.
Gill, Kathy: "How can we measure the influence of the blogosphere?" WWW2004 Conference, May 17–22, 2004
Og så vil jeg også gerne opmærksom på min tysk-australske kollegas Axel Brun, der forsker i valgkommunikation, blog-impact og citizen journalism, og i den forbindelse også har været aktiv i skabelsen af et "citizen journalism" website, der kreds for kreds dækker det australske valg, YouDecide2007. Se mere på hans Snurblog.
Sidst, men ikke mindst, forventer jeg meget af en akademisk konference, der finder sted i England til foråret og simpelthen har titlen: Politics & Web 2.0.
Politiske debatter på nettet?
Jeg har lige talt med en journalist, der spurgte til om jeg kendte til nogle deciderede debataktiviteter på nettet i forbindelse med valgkampen. Det kom sig af, at TV2 åbenbart har iscenesat en debat med folketingspolitikere i Second Life (update: det var Emil Ammitzbøll(Rad.V) og Karsten Nonbo(V), der i regi af TV2 Øst mødtes i SL igår aftes (d. 8. november) kl. 20.00)
Det var et godt spørgsmål, for jeg kender faktisk ikke til så mange deciderede debatfora eller eksempler på online debatter (altså, udover alle dem, der mere eller mindre synligt foregår på diverse blogs, i diskussionsfora på Facebook osv) - men blev selv lidt nysgerrig. Her er hvad jeg lige kunne finde:
Der er selvfølgelig radikale.net for dem, der er interesseret i diskutere radikal politik.
"Debatminister Willum" startede i sommers Danmarks Politiske Debatforum , hvor alle kan melde sig til - foreløbig er folketingskandidaten Linda Kristensen (som den eneste politiker?) ret aktiv derinde.
Mogens Jensen (A) og Per Ørum Jørgensen (C) har ikke en decideret debat, men de har det ihvertfald sjovt sammen i deres foreløbig tre fælles Valgflæsk.tv videoer, om henholdvis konservativ og socialdemokratisk politik, lagt ud på youtube.
Tobias Gräs og Ellen Trane-Nørby debatterer også via Youtube - de skiftes til at komme med indlæg. Der er foreløbig kommet 1 indlæg fra hver - de kan findes under titlerne Virtuel Debat 1 og 2 på Ellen Trane-Nørbys Youtubekonto.
PS. Jeg ved godt feedet til denne blog ikke virker, men har ikke kunnet fikse det :(
Det var et godt spørgsmål, for jeg kender faktisk ikke til så mange deciderede debatfora eller eksempler på online debatter (altså, udover alle dem, der mere eller mindre synligt foregår på diverse blogs, i diskussionsfora på Facebook osv) - men blev selv lidt nysgerrig. Her er hvad jeg lige kunne finde:
Der er selvfølgelig radikale.net for dem, der er interesseret i diskutere radikal politik.
"Debatminister Willum" startede i sommers Danmarks Politiske Debatforum , hvor alle kan melde sig til - foreløbig er folketingskandidaten Linda Kristensen (som den eneste politiker?) ret aktiv derinde.
Mogens Jensen (A) og Per Ørum Jørgensen (C) har ikke en decideret debat, men de har det ihvertfald sjovt sammen i deres foreløbig tre fælles Valgflæsk.tv videoer, om henholdvis konservativ og socialdemokratisk politik, lagt ud på youtube.
Tobias Gräs og Ellen Trane-Nørby debatterer også via Youtube - de skiftes til at komme med indlæg. Der er foreløbig kommet 1 indlæg fra hver - de kan findes under titlerne Virtuel Debat 1 og 2 på Ellen Trane-Nørbys Youtubekonto.
PS. Jeg ved godt feedet til denne blog ikke virker, men har ikke kunnet fikse det :(
onsdag den 7. november 2007
Første komplette blogoptælling på trapperne - en foreløbig oversigt
Overskrift.dk og undertegnede har arbejdet på højtryk de seneste par dage for at tagge de blogs, der er skrevet af siddende eller opstillede folketingskandidater for dermed at kunne få et nogenlunde præcist overblik over politikernes valgblog-status (der er her tale om politikere, der har blogget lige op til og efter valgets udskrivelse). Overskrift.dks liste er lige her og nu, af min trofaste og nyansatte forskningsassistent Stine, ved at blive sammenholdt med den samlede liste på 808 opstillede folketingkandidater for at være helt sikker på at vi faktisk har fanget alle blogs ind. De endelige tal skulle derfor foreligge imorgen eller på fredag, men her er, baseret på et par udtræk fra overskrift.dk, en foreløbig indikation over omfanget af politikernes valgblogomfang i 2007 (med forbehold for ændringer på plussiden!):
mindst 120 politikere blogger eller har bloglignende aktivitet (dvs profilindlæg på Radikale.net er også talt med)
- det svarer til næsten 15% af de opstillede kandidater - eller en stigning på 10% siden siden 2005
- af de 120 bloggere, er ca 40% siddende kandidater og 60% opstillede kandidater ("nye" politikere blogger mere?)
Fordelingen på partier ser sådan ud:
A: 12 bloggere
B: 21 bloggere (inkl. profilindlæg på radikale.net)
C: 16 bloggere
F: 40 bloggere
K: 6
O: 1
V: 15
Y: 4
Ø: 5
53 politikere er startet med at blogge efter 1. september 2007.
44 politikere er startet med at blogge mellem 1. januar og 1. september 2007.
11 politikere startede med at blogge i 2006.
5 politikere startede med at blogge i 2005.
1 politiker har blogget siden 2003 (Ellen Trane-Nørby fortjener her særlig omtale for hendes vedholdenhed)
Hvis du vil vide præcis hvem der blogger, så tjek venligst overskrift.dks politikere-der-blogger-liste.
Mere følger når de endelige tal foreligger!
mindst 120 politikere blogger eller har bloglignende aktivitet (dvs profilindlæg på Radikale.net er også talt med)
- det svarer til næsten 15% af de opstillede kandidater - eller en stigning på 10% siden siden 2005
- af de 120 bloggere, er ca 40% siddende kandidater og 60% opstillede kandidater ("nye" politikere blogger mere?)
Fordelingen på partier ser sådan ud:
A: 12 bloggere
B: 21 bloggere (inkl. profilindlæg på radikale.net)
C: 16 bloggere
F: 40 bloggere
K: 6
O: 1
V: 15
Y: 4
Ø: 5
53 politikere er startet med at blogge efter 1. september 2007.
44 politikere er startet med at blogge mellem 1. januar og 1. september 2007.
11 politikere startede med at blogge i 2006.
5 politikere startede med at blogge i 2005.
1 politiker har blogget siden 2003 (Ellen Trane-Nørby fortjener her særlig omtale for hendes vedholdenhed)
Hvis du vil vide præcis hvem der blogger, så tjek venligst overskrift.dks politikere-der-blogger-liste.
Mere følger når de endelige tal foreligger!
fredag den 2. november 2007
Kan man skabe dialog med valgvideoer & valgtv?
- Det er endnu et interessant spørgsmål, som først endeligt kan besvares efter valget - og der skal nok også eksperimenteres lidt med formen, før den bedste måde at skabe dialog omkring en video er fundet. Her og nu har Mogens Lykketoft lanceret et nyt eksperiment i forbindelse med hans youtube-videoer: folk med en 3G-telefon kan på et bestemt nummer indtelefonere deres egen video-response til hans indlæg. Muligheden blev lanceret igår, og der er foreløbigt kommet to svarindlæg på videoen om udenrigspolitik.
Kim Elmose, blogredaktør på Politikken, har startet sin egen blog om "Valg på nettet". Han postede igår en god gennemgang af partiernes valgvideoer, og efterspurgte nogle videoer, der ikke bare bestod af "talking heads" (politikere, der blot snakker, i halvnær, op af en mur, siddende i en stue el. lign). I kommentarerne til indlægget er der blevet postet en del eksempler på nogle mere utraditionelle videoer, som jeg skal have set nærmere på. For endnu en mulighed at udforske er, om de "sjove" videoer får flere kommentarer og mere response end "snakkevideoerne".
En anden spændende udvikling er, at nogen er begyndt at bruge Ny Alliances valgsang (der er lagt ud på deres website) som baggrund for deres egne youtube-videoer. Lige nu kan man iagttage en slags video-samtale med både en positiv og en negativ version af en musikvideo med sangen.
Nogen (jeg har desværre glemt hvem), har fortalt mig, at der skulle være udviklet et værktøj, der gør det nemmere at integrere kommentarer til en video i selve videoen, men jeg har ikke fundet det endnu. Men her er et amerikansk patent til at "integrere videoer i weblogging", der ihvertfald på det digitale papir lyder lovende.
Update: Søren J. gør i kommentaren opmærksom på at kommentar-funktionerne allerede eksisterer (godt at vide jeg ikke husker helt galt!) - på websitet mojiti.com kan man f.eks. lave en profil, hente video ind, og så lave tekst-kommentarer inde i videoen (bruges f.eks. til at lave undertekster til en sang eller nyhedscasts, kan jeg se). Som Søren skriver, så er der (heller ikke hvad jeg har observeret) nogle af de danske politikere, der benytter sig af den mulighed.
Der findes iøvrigt masser af værktøjer på nettet til at gemme videoerne med, for dem, der ønsker at se nærmere på dem på et senere tidspunkt.
Kim Elmose, blogredaktør på Politikken, har startet sin egen blog om "Valg på nettet". Han postede igår en god gennemgang af partiernes valgvideoer, og efterspurgte nogle videoer, der ikke bare bestod af "talking heads" (politikere, der blot snakker, i halvnær, op af en mur, siddende i en stue el. lign). I kommentarerne til indlægget er der blevet postet en del eksempler på nogle mere utraditionelle videoer, som jeg skal have set nærmere på. For endnu en mulighed at udforske er, om de "sjove" videoer får flere kommentarer og mere response end "snakkevideoerne".
En anden spændende udvikling er, at nogen er begyndt at bruge Ny Alliances valgsang (der er lagt ud på deres website) som baggrund for deres egne youtube-videoer. Lige nu kan man iagttage en slags video-samtale med både en positiv og en negativ version af en musikvideo med sangen.
Nogen (jeg har desværre glemt hvem), har fortalt mig, at der skulle være udviklet et værktøj, der gør det nemmere at integrere kommentarer til en video i selve videoen, men jeg har ikke fundet det endnu. Men her er et amerikansk patent til at "integrere videoer i weblogging", der ihvertfald på det digitale papir lyder lovende.
Update: Søren J. gør i kommentaren opmærksom på at kommentar-funktionerne allerede eksisterer (godt at vide jeg ikke husker helt galt!) - på websitet mojiti.com kan man f.eks. lave en profil, hente video ind, og så lave tekst-kommentarer inde i videoen (bruges f.eks. til at lave undertekster til en sang eller nyhedscasts, kan jeg se). Som Søren skriver, så er der (heller ikke hvad jeg har observeret) nogle af de danske politikere, der benytter sig af den mulighed.
Der findes iøvrigt masser af værktøjer på nettet til at gemme videoerne med, for dem, der ønsker at se nærmere på dem på et senere tidspunkt.
torsdag den 1. november 2007
Skal man møde politikeren på bloggen eller i Borgergade?
Det var en interessant oplevelse at optræde på Deadline, i tandem med Niels Ole Finneman, og jeg synes jeg fik sagt nogen af de ting, jeg gerne ville. Men man får selvfølgelig aldrig sagt alt det, man gerne ville, så nedenfor er nogen af de betragtninger, som jeg ikke fik fremført/nuanceret, og som jeg fortsat lige i disse dage går og tænker over som aktuelle for denne valgkamp:
Der er en vis tendens til i pressen at erklære at valgkampen denne gang nu "foregår på nettet", og det har jeg muligvis desværre selv været medvirkende til. Men som Niels Ole Finneman også påpegede i Deadline-indslaget, så er det ikke så simpelt. Valgkampen foregår også - og med stigende grad af investering i tilstedeværelse og markedsføring fra politikernes side - på nettet, men selvfølgelig kan en valgkamp på nettet ikke erstatte den valgkampsføring, der foregår i tv, aviser og ude på gaderne. De forskellige medier er gode til forskellige ting og kan ikke afløse hinanden. Hvis man tænker nettet som en selvstændig mediekanal (og det giver i dette tilfælde god mening), jamen så er nettet ud fra en umiddelbar betragtning et af mange medier gennem hvilket politikerne kan kommunikere deres budskab og politiske identitet, og hvor de eventuelt kan supplere den information og den oplevelse, vælgerne har af politikeren i de andre medier.
Samtidig er nettet som mediekanal på mange måder fundamentalt anderledes fra de "gamle" massemedier, der bygger på en traditionel afsender-modtager relation (afsender formidler et budskab til modtager, der afkoder det med den sociale og kulturelle forforståelse han/hun nu er i besiddelse af). På nettet kan man sagtens opretholde denne rollefordeling, men så risikerer man at reproducere og formidle akkurat det samme indhold, som man kan finde i andre medier. Jeg er som forsker selvfølgelig interesseret i nettet ud fra det perspektiv, at nettet også er med til at nedbryde den traditionelle rollefordeling mellem afsender og modtager, på grund af mulighederne for interaktivitet, medskabelse (upload af eget indhold), selvstændig kommunikativ aktivitet (vælgere kan f.eks. starte deres egne politiske blogs), og muligheden for at "remixe" og genbruge eksisterende indhold (bare se den video på youtube, der "genbruger" en Dansk Folkeparti reklame). Det interessante spørgsmål må i forlængelse heraf være: hvad kan netmediet, som andre medier ikke kan? (det er ihvertfald altid det spørgsmål jeg stiller mine studerende når de vil skrive en opgave om kommunikation eller markedsføring på nettet). Eller med andre ord, hvordan kan man med dedikeret netkommunikation udvide den valgkamp, der føres offline, med nogle nye og anderledes dimensioner?
Hvis man skal følge de aktuelle tendenser på nettet i forhold til brugeradfærd og tjenester, jamen så er politisk tilstedeværelse på nettet ikke kun et spørgsmål om kommunikation (heller ikke "innovativ kommunikation"), men snarere om "medproduktion" på mange forskellige niveauer. Det er altså vigtigt ikke kun at fokusere på hvordan politikerne kommunikerer, men også på hvordan brugerne/vælgerne også aktivt deltager og kan deltage i valgkampen, og ikke kun som kommunikative aktører. For eksempel viser undersøgelser af effekten af de amerikanske valgkampagner (sidebemærkning: det er endnu og desværre ofte kun amerikanske eller engelske undersøgelser, vi som forskere kan trække på), at nettet er rigtig godt til at mobilisere og aktivere græsrødderne, rejse penge o.lign.
En af grundene til, at jeg personligt er så fascineret af brugen af Facebook i lige præcis denne valgkamp er, at man måske der kan se konturen af mulighederne for at bruge de såkaldte "sociale medier" til både at aktivere og forbinde græsrødderne på tværs af geografiske skel også i lille Danmark (hvilket også peger på den tendens/mulighed, at det at føre valgkamp online ikke kun behøver at dreje sig om at skabe kommunikativ aktivitet online, men også kan dreje sig om at skabe koblinger mellem online og offline aktiviteter).
- Samtidig kan man på sites som Facebook give vælgerne en mulighed for at iscenesætte deres egen politiske identitet ved at markere deres interesse for en given politiker, politisk parti eller en given særgruppe eller cause (som f.eks. den andetsteds omtalte "indsamling" af 100.000 vælgere der ikke stemmer på Anders Fogh Rasmussen eller 100.001 vælgere der ikke vil have Helle Thorning-Schmidt som statsminister). Det kunne være rigtig interessant at undersøge om tilslutningen til en bestemt politisk gruppe eller politiker på Facebook kan føre til aktive valg omkring, hvem man vil stemme på til selve valget (ud fra f.eks. ens oplevelse af hvordan ens udvalgte gruppe eller politiker agerer på Facebook).
Og angående andre former for aktiviteter end de rent kommunikerende, så er det interessant at se at indsamlingsvirksomhed også lader til at få en mere dominerende plads i den danske valgkamp online. Et bud på hvorfor denne form for "aktivitet" er attraktiv, er sandsynligvis (udover at partier altid kan bruge flere penge til at føre kampagne med), at man gennem at tilbyde vælgerne muligheden økonmisk støtte, kan give dem en nem og hurtig mulighed for uforpligtende og anonymt at støtte et parti, og fordi man kan bruge den altid opdaterede digitale "pengetæller" som et effektivt middel til at inspirere folk til at give (endnu) mere. Derfor synes jeg det er et bemærkelsesværdigt (i den neutrale forstand af ordet) tiltag, at Ny Alliance f.eks. har en "antal donerede kr." boks kørende på forsiden af deres website - eller at Radikale på deres forside direkte opfordrer folk til at købe merchandise i deres webshop.
Og ja, bloggen er som genre er i sin nuværende form ofte hjemsted for dialog og samtale. Men muligheden for samtalen er ikke, og har aldrig været, bloggens eneste berettigelse, og måske skal man faktisk i lyset af hvordan den bliver brugt både af vælgere og politikere gentænke de forventninger man har til form og indhold på en blog - den er også en genre i konstant forandring. En blog kan være et alternativt outlet for politikerne, hvor de kan komme uafbrudt og (principielt, omend sjældent i praksis) mere personligt til orde, og her møde vælgerne på "lige fod" i en dialog om de politiske temaer, politikeren eller kommentatorerne tager op. Men den kan også, i den politiske version (synes jeg mine observationer tyder på) skabe en kanal, hvorigennem vælgere. , der måske aldrig ville finde på eller gide at dukke op på torvet lørdag morgen, kan komme til orde over for politikerne - selvom deres ord (læs: kommentarer) ikke fører til nogen dediceret samtale.
Jeg synes således, det er tankevækkende at læse nogle af de kommentarer, spidskandidaterne denne gang har fået på deres blogs. Mange kommentatorer lader til direkte eller indirekte at være indforståede med, at politikeren ikke personligt svarer på deres kommentarer (pgra tidsmangel), samtidig med, at de virker glade for den mulighed, kommentarfunktionen giver dem for at komme med "gode råd" eller personlige livshistorier, som politikeren kan tage op som case.
Måske skal man ikke heller ikke forvente det samme hvad angår deltagelse på en blog af politikere, som man forventer af andre bloggere, i lyset af hvor kort en valgkamp de er kastet ud i, og hvor lidt tid de har til rådighed til de forskellige medier (med andre ord: det er måske ikke altid rimeligt eller retfærdigt at sammenligne danske politikeres kommunikation på nettet med de amerikanske politikeres velsmurte online valgmaskiner, som de har adskillige måneder, ja nogengange ligefrem hele år til at udvikle, udbygge og blive fortrolige med - en dansk valgkamp foregår i en noget anden kulturel og politisk kontekst).
Udfordringen må snarere være at politikerne, hvis de vælger at blogge, overvejer alternative muligheder til de få og lange indlæg, der stadig synes at være standarden mange steder, hvis de ønsker at markere over for vælgerne, at de er lydhøre, og at de har foretaget nogle aktive selvstændige beslutninger omkring en seriøs brug af bloggen. Har politikerne ikke engang tid til at poste kommentarer ala "hej, her er jeg, jeg lytter" på selve bloggen (som Villy Søvndahl tilsyneladende med held gør), jamen så er det muligvis et brugbart alternativ at besvare og kommenterere på ens blogaktivitet i en video, ligesom Helle Thorning-Schmidt har forsøgt (man skal så dog også huske at gøre eksplicit opmærksom på at "svarene" findes andetsteds).
Hvis de ikke får tid til at blogge på den blog de har startet, kunne nogle politikere måske mere radikalt genoverveje om bloggen simpelthen skal nedlægges (hvorefter vælgerne kan henvises til andre steder hvor politikeren måske er mere aktivt tilstede på nettet) fremfor at bloggen lever sit eget stille og afvæbnende liv. Nettet husker - den blogpost hvor man lovede at man ville poste "ofte" eller "hver dag" under valgkampen bliver ved med at være derude, så det er nemt for vælgerne at tjekke om man faktisk overholder lige præcis dette "valgløfte". Samtidig er en af fordelene ved nettet (og computermediet) er at det er foranderligt - man kan fjerne funktioner (og en blog) overnight, hvis man ønsker det...
Og så noget helt andet: Overskrift.dk's og mine optællinger tyder på, at måske op til 50% flere politikere end i 2005 har valgt at prøve kræfter med bloggen denne gang, og jeg synes selvfølgelig at også det er en spændende udvikling henimod en mere engageret brug af de særlige kommunikationsgenrer, nettet stiller til rådighed, uanset hvordan politikerne bruger dem. Mere følger!
PS. Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus. Ja dette indlæg ER meget langt ;).
Der er en vis tendens til i pressen at erklære at valgkampen denne gang nu "foregår på nettet", og det har jeg muligvis desværre selv været medvirkende til. Men som Niels Ole Finneman også påpegede i Deadline-indslaget, så er det ikke så simpelt. Valgkampen foregår også - og med stigende grad af investering i tilstedeværelse og markedsføring fra politikernes side - på nettet, men selvfølgelig kan en valgkamp på nettet ikke erstatte den valgkampsføring, der foregår i tv, aviser og ude på gaderne. De forskellige medier er gode til forskellige ting og kan ikke afløse hinanden. Hvis man tænker nettet som en selvstændig mediekanal (og det giver i dette tilfælde god mening), jamen så er nettet ud fra en umiddelbar betragtning et af mange medier gennem hvilket politikerne kan kommunikere deres budskab og politiske identitet, og hvor de eventuelt kan supplere den information og den oplevelse, vælgerne har af politikeren i de andre medier.
Samtidig er nettet som mediekanal på mange måder fundamentalt anderledes fra de "gamle" massemedier, der bygger på en traditionel afsender-modtager relation (afsender formidler et budskab til modtager, der afkoder det med den sociale og kulturelle forforståelse han/hun nu er i besiddelse af). På nettet kan man sagtens opretholde denne rollefordeling, men så risikerer man at reproducere og formidle akkurat det samme indhold, som man kan finde i andre medier. Jeg er som forsker selvfølgelig interesseret i nettet ud fra det perspektiv, at nettet også er med til at nedbryde den traditionelle rollefordeling mellem afsender og modtager, på grund af mulighederne for interaktivitet, medskabelse (upload af eget indhold), selvstændig kommunikativ aktivitet (vælgere kan f.eks. starte deres egne politiske blogs), og muligheden for at "remixe" og genbruge eksisterende indhold (bare se den video på youtube, der "genbruger" en Dansk Folkeparti reklame). Det interessante spørgsmål må i forlængelse heraf være: hvad kan netmediet, som andre medier ikke kan? (det er ihvertfald altid det spørgsmål jeg stiller mine studerende når de vil skrive en opgave om kommunikation eller markedsføring på nettet). Eller med andre ord, hvordan kan man med dedikeret netkommunikation udvide den valgkamp, der føres offline, med nogle nye og anderledes dimensioner?
Hvis man skal følge de aktuelle tendenser på nettet i forhold til brugeradfærd og tjenester, jamen så er politisk tilstedeværelse på nettet ikke kun et spørgsmål om kommunikation (heller ikke "innovativ kommunikation"), men snarere om "medproduktion" på mange forskellige niveauer. Det er altså vigtigt ikke kun at fokusere på hvordan politikerne kommunikerer, men også på hvordan brugerne/vælgerne også aktivt deltager og kan deltage i valgkampen, og ikke kun som kommunikative aktører. For eksempel viser undersøgelser af effekten af de amerikanske valgkampagner (sidebemærkning: det er endnu og desværre ofte kun amerikanske eller engelske undersøgelser, vi som forskere kan trække på), at nettet er rigtig godt til at mobilisere og aktivere græsrødderne, rejse penge o.lign.
En af grundene til, at jeg personligt er så fascineret af brugen af Facebook i lige præcis denne valgkamp er, at man måske der kan se konturen af mulighederne for at bruge de såkaldte "sociale medier" til både at aktivere og forbinde græsrødderne på tværs af geografiske skel også i lille Danmark (hvilket også peger på den tendens/mulighed, at det at føre valgkamp online ikke kun behøver at dreje sig om at skabe kommunikativ aktivitet online, men også kan dreje sig om at skabe koblinger mellem online og offline aktiviteter).
- Samtidig kan man på sites som Facebook give vælgerne en mulighed for at iscenesætte deres egen politiske identitet ved at markere deres interesse for en given politiker, politisk parti eller en given særgruppe eller cause (som f.eks. den andetsteds omtalte "indsamling" af 100.000 vælgere der ikke stemmer på Anders Fogh Rasmussen eller 100.001 vælgere der ikke vil have Helle Thorning-Schmidt som statsminister). Det kunne være rigtig interessant at undersøge om tilslutningen til en bestemt politisk gruppe eller politiker på Facebook kan føre til aktive valg omkring, hvem man vil stemme på til selve valget (ud fra f.eks. ens oplevelse af hvordan ens udvalgte gruppe eller politiker agerer på Facebook).
Og angående andre former for aktiviteter end de rent kommunikerende, så er det interessant at se at indsamlingsvirksomhed også lader til at få en mere dominerende plads i den danske valgkamp online. Et bud på hvorfor denne form for "aktivitet" er attraktiv, er sandsynligvis (udover at partier altid kan bruge flere penge til at føre kampagne med), at man gennem at tilbyde vælgerne muligheden økonmisk støtte, kan give dem en nem og hurtig mulighed for uforpligtende og anonymt at støtte et parti, og fordi man kan bruge den altid opdaterede digitale "pengetæller" som et effektivt middel til at inspirere folk til at give (endnu) mere. Derfor synes jeg det er et bemærkelsesværdigt (i den neutrale forstand af ordet) tiltag, at Ny Alliance f.eks. har en "antal donerede kr." boks kørende på forsiden af deres website - eller at Radikale på deres forside direkte opfordrer folk til at købe merchandise i deres webshop.
Og ja, bloggen er som genre er i sin nuværende form ofte hjemsted for dialog og samtale. Men muligheden for samtalen er ikke, og har aldrig været, bloggens eneste berettigelse, og måske skal man faktisk i lyset af hvordan den bliver brugt både af vælgere og politikere gentænke de forventninger man har til form og indhold på en blog - den er også en genre i konstant forandring. En blog kan være et alternativt outlet for politikerne, hvor de kan komme uafbrudt og (principielt, omend sjældent i praksis) mere personligt til orde, og her møde vælgerne på "lige fod" i en dialog om de politiske temaer, politikeren eller kommentatorerne tager op. Men den kan også, i den politiske version (synes jeg mine observationer tyder på) skabe en kanal, hvorigennem vælgere. , der måske aldrig ville finde på eller gide at dukke op på torvet lørdag morgen, kan komme til orde over for politikerne - selvom deres ord (læs: kommentarer) ikke fører til nogen dediceret samtale.
Jeg synes således, det er tankevækkende at læse nogle af de kommentarer, spidskandidaterne denne gang har fået på deres blogs. Mange kommentatorer lader til direkte eller indirekte at være indforståede med, at politikeren ikke personligt svarer på deres kommentarer (pgra tidsmangel), samtidig med, at de virker glade for den mulighed, kommentarfunktionen giver dem for at komme med "gode råd" eller personlige livshistorier, som politikeren kan tage op som case.
Måske skal man ikke heller ikke forvente det samme hvad angår deltagelse på en blog af politikere, som man forventer af andre bloggere, i lyset af hvor kort en valgkamp de er kastet ud i, og hvor lidt tid de har til rådighed til de forskellige medier (med andre ord: det er måske ikke altid rimeligt eller retfærdigt at sammenligne danske politikeres kommunikation på nettet med de amerikanske politikeres velsmurte online valgmaskiner, som de har adskillige måneder, ja nogengange ligefrem hele år til at udvikle, udbygge og blive fortrolige med - en dansk valgkamp foregår i en noget anden kulturel og politisk kontekst).
Udfordringen må snarere være at politikerne, hvis de vælger at blogge, overvejer alternative muligheder til de få og lange indlæg, der stadig synes at være standarden mange steder, hvis de ønsker at markere over for vælgerne, at de er lydhøre, og at de har foretaget nogle aktive selvstændige beslutninger omkring en seriøs brug af bloggen. Har politikerne ikke engang tid til at poste kommentarer ala "hej, her er jeg, jeg lytter" på selve bloggen (som Villy Søvndahl tilsyneladende med held gør), jamen så er det muligvis et brugbart alternativ at besvare og kommenterere på ens blogaktivitet i en video, ligesom Helle Thorning-Schmidt har forsøgt (man skal så dog også huske at gøre eksplicit opmærksom på at "svarene" findes andetsteds).
Hvis de ikke får tid til at blogge på den blog de har startet, kunne nogle politikere måske mere radikalt genoverveje om bloggen simpelthen skal nedlægges (hvorefter vælgerne kan henvises til andre steder hvor politikeren måske er mere aktivt tilstede på nettet) fremfor at bloggen lever sit eget stille og afvæbnende liv. Nettet husker - den blogpost hvor man lovede at man ville poste "ofte" eller "hver dag" under valgkampen bliver ved med at være derude, så det er nemt for vælgerne at tjekke om man faktisk overholder lige præcis dette "valgløfte". Samtidig er en af fordelene ved nettet (og computermediet) er at det er foranderligt - man kan fjerne funktioner (og en blog) overnight, hvis man ønsker det...
Og så noget helt andet: Overskrift.dk's og mine optællinger tyder på, at måske op til 50% flere politikere end i 2005 har valgt at prøve kræfter med bloggen denne gang, og jeg synes selvfølgelig at også det er en spændende udvikling henimod en mere engageret brug af de særlige kommunikationsgenrer, nettet stiller til rådighed, uanset hvordan politikerne bruger dem. Mere følger!
PS. Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus. Ja dette indlæg ER meget langt ;).
Abonner på:
Opslag (Atom)