onsdag den 4. november 2009

Kommunalvalget 2009 og de sociale medier

På grund af generel travlhed og mangel på ressourcer har jeg desværre ikke så meget tid til at beskæftige mig med politikernes brug af nettet og de sociale medier i forbindelse med kommunalvalget 2009, som jeg gerne ville. Men jeg kan dog komme med et par interessante pointers for de nysgerrige:

Århus Universitet, har i forbindelse med et forskningsprojekt ledet af professor Niels Ole Finneman og med deltagelse af bl.a. lektor Jakob Linaa Jensen, offentligtgjort de første tal fra en undersøgelse af danskernes brug af internettet, også i forbindelse med politisk aktivitet. Deres tal viser, at selvom tallet er lavt, bruger et stigende antal danskere også sociale medier i forbindelse med politisk aktivitet, jeg citerer: "andelen af vælgere, der deltaget i politiske aktiviteter gennem sociale medier har (fx Facebook-grupper, MySpace kampagner) er fordoblet fra 5% i 2007 til 10% i 2009."

Søren Storm Hansen, nloggeren bag den altid aktive blog Dseneste har lavet en interessant "mash-up" tjeneste, der kombinerer DR's kandidatdatabase med søgning på kandidaternes tilstedeværelse på bla. de sociale medier. Så her kan du se om "din" kandidat også er tilstede på de sociale medier. (hvis nogen har lyst til at hjælpe mig med at gå alle kandidater igennem for at få et samlet overblik, hører jeg gerne fra jer!)

tirsdag den 18. august 2009

De norske partier og web 2.0

Her op til det kommende norske valg, er det interessant at se hvordan partierne i vores søsterland nu bruger web 2.0. Den norske forsker Øystein Kalnes har i en lang periode fulgt de norske partiers brug af web 2.0 og det er der nu kommet en artikel ud af, der beskriver deres brug af webben frem til maj 2009 - i indledningen til artiklen står, fyi: "The data consists of samples of party activity on Facebook, YouTube and politicians' blogs, as well as an overview of other types of Web 2.0activity. The data samples have been taken at regular intervals since spring 2007, up to and including spring 2009"

Artiklen med titlen "Political Parties on web 2.0: The Norwegian Case" kan ses og downloades på Scribd.

tirsdag den 24. marts 2009

Politikere på Facebook, lidt 2009 viden II

Jonas Erck, specialestuderende på CBS, der skriver speciale om politisk kommunikation og ledelse, har på sin blog en god kommentar til artiklen fra Politiken om politikere på Facebook, som jeg linkede til igår, inkl. flere relevante links til videre læsning i både dansk og engelsk kontekst, i blogposten "Digital undergravning af partierne?".

mandag den 23. marts 2009

Politikere på Facebook og Twitter, lidt 2009 viden

To interessante aktiviteter, det er værd at bide mærke i:

Lektor på Aalborg Universitet Johannes Andersen har sammen med nogle studerende lavet en undersøgelse af de danske folketingspolitikeres brug af Facebook, beskrevet i en interessant analyse i Politiken "Facebook er politikernes nye ølkasse".

De kvikke drenge på WeMind har launchet sitet Twittertinget.dk, hvor man kan følge med i updates fra de danske folketingspolitikere, der er aktive på Twitter. På sitet er der også en fin liste over hvor mange, der er aktive fra hvert parti. Her i marts 2009 er det ikke mange politikere der "twitter", men dem, der er, lader til at være ret aktive.