søndag den 30. januar 2005

Netvideoer som politikermarkedsføring

I ugen, der er gået, har Det Radikale Venstres video om Dem og Os fået en del omtale. Fra en internetforskers synspunkt er noget af det mest interessante ved denne og andre valgvideoer, at de oprindeligt er lanceret på nettet. Der er vist ingen tvivl om at de nok har genereret en del trafik til partiwebsitene i ugen, der gik. Idag var også første gang, jeg så et tv-program "citere" (bringe et screenshot) fra en valgwebside, netop med en af disse videoer.



Den enkelte politiker kunne også bruge netvideoen som markedsføringsredskab, men kun meget få politikere på weblog-listen lader til at benytte sig af denne mulighed. Foreløbig er det kun Thomas Warburg fra SFs video, jeg er faldet over - han siger selv i sin weblog, at grunden til, at han benytter sig af denne mulighed er, at han ikke har nogle valgkampsmidler.



Venstre har valgt, på deres website, at bringe videoer fra Fogh's tur rundt i landet - de kan ses både som en markedsføring af Fogh, og af partiet som sådan. Ligeledes har Dansk Folkeparti lagt en videovalghilsen fra Pia Kjærsgård ud på deres site hver dag siden d. 21. januar.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar