tirsdag den 8. februar 2005

Valgblogs - statistik mod slutspurten II

Vi har fundet 53 valgdagbøger på nettet i forbindelse med valgkampen januar-februar 2005. Der er 947 kandidater opstillet til folketinget, og set i forhold til dette tal, betyder det, at ca 5% af alle folketingskandidater har skrevet valgdagbog på nettet. Det er betydeligt flere end vi forventede ved starten af dette projekt.



Hvordan dagbøgerne fordeler sig partipolitisk kan ses af den foregående post.

Den kønsmæssige fordeling på de 53 skribenter ser ud som følger:

66% af dagbogsskriverne er mænd (35 stk)

30,2% af dagbogskriverne er kvinder (16 stk)

3,8 % af dagbogskriverne er både mænd og kvinder
(2 stks gruppeblogs)



Vi har stadig til gode at prøve at måle den eventuelle effekt af disse valgdagbøger og vi vil gerne prøve at afdække hvorfor politikerne har valgt at bruge valgdagbogen som en ny form for politisk kommunikation. Vi forestiller os, at effekten til en vis grad må kunne måles i form af omtale, trafik, sidebesøg, kommentar-aktivitet, generelt kendskab til dagbøgerne blandt befolkningen mv og vi har planer om at tage kontakt til mændene og kvinderne bag valgbloggene. Vores projekt er derfor langt fra slut - og vi regner med fortsat at opdatere denne blog med information om vores fund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar